Turisterne på kortere ferie i Danmark

Foto: Niclas Jessen.

Foto: Niclas Jessen.

Turisternes ferieophold ved kysterne er på få år blevet markant kortere, og er i dag i gennemsnit 6,9 overnatninger mod 9,5 overnatninger i 2011.

De danske kystturister har kortet endnu mere ned. Faktisk er længden på ferien næsten halveret og udgør i dag 4,5 overnatninger mod 7,5 i 2011.

Det viser en ny analyse fra VisitDenmark, som på baggrund af knap 7.000 interviews har kortlagt kyst- og naturturisternes ferieophold.

”I de senere år har der været en markant ændring i turisternes rejseadfærd globalt. I stedet for at tage på én længere sommerferie, rejser turisterne nu flere gange om året, men i kortere tid. Det skaber nye muligheder, som vi også i Danmark har taget til os, hvilket kan ses på de mange forlængede weekendophold, som i dag tilbydes overalt”, siger marketingdirektør Janne Grønkjær Henriksen, VisitDenmark.

Trods de kortere ophold har dansk kystturisme oplevet vækst fordi antallet af turister er steget siden 2011.

Det er især camping, feriecentre, hoteller og vandrerhjem, som har oplevet kortere gennemsnitlige ophold, mens der ikke ses en ændring for feriehusene.

De svenske turister rejser ofte på kort ferie til Danmark, mens de fleste tyske turister – som ofte overnatter i feriehusene – stadig vælger en længere kystferie.

”Kort ferie er en god mulighed for at udvide højsæsonen og øge turismevæksten ved kysterne. Vi bør derfor satse endnu mere på kortere ferier til især tyskere, svenskere og nordmænd, der vil cykle, fiske eller opleve kulturen i de danske købsstæder”, siger Janne Grønkjær Henriksen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.