Turistfremstød for Danmark i Brasilien med royalt rygstød

I fjor var der 28.000 brasilianske overnatninger i Danmark, primært i København. Blandt andet på grund af 5.000 brasilianere, som startede et krydstogt fra København. Det ser ud til, at fremgangen fortsætter i år, og der er ifølge VisitDenmark et stort vækstpotentiale i Brasilien blandt andet også med skandinaviske rundrejser.

 

Det skal der gøres noget mere ved. Derfor deltager en række danske turistvirksomheder i et fremstød for Danmark i Brasilien fra 16. til 21. september, når Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary er på officielt besøg i landet, som de kommende år skal huse både VM i fodbold og de næste Olympiske Lege efter London.

 

Derfor inviterer VisitDenmark danske turistvirksomheder til at deltage i det hidtil største danske turistfremstød i Brasilien i et samarbejde med Danmarks Rejsebureau Forening, Horesta og Wonderful Copenhagen. Alt sammen med det royale rygstød, som sikrer ekstra opmærksomhed.

 

Det er ved at være op over med tilmelding. Sidste frist er 26. juni.

Skrevet af Redaktionen