Turkish Airlines imødegår kritik

Turkish Airlines konstaterer, at Politikens journalister har undladt relevante kommentarer og rettelser fra et tidligere interview med Turkish Airlines’ adm. direktør Temel Kotil, der tilbageviser kritikken. Derfor gentager flyselskabet kommentarerne til kritikken for at opretholde tiltro til flysikkerheden for alle flypassagerer.

 

Turkish Airlines’ adm. direktør Temel Kotil siger:

”Vi tager stærk afstand fra Politikens anklager. Konklusionerne er stærkt overdrevne og uden hold i virkeligheden, som tusindvis af vores daglige passagerer oplever. Alle passagerer, piloter og medlemmer af kabinepersonalet rejser sikkert med Turkish Airlines, og det er urimeligt og mod bedre viden at påstå andet på baggrund af anonyme udtalelser.

 

Turkish Airlines tager udtalelserne meget alvorligt, og selskabet vil gøre sit yderste for at opklare og undersøge, hvad disse anklager bunder i.

 

Siden 2005 er alle pilotkandidater påbudt at gennemgå test af deres engelskkundskaber ved hjælp af internationalt godkendte eksaminer. Piloter hos Turkish Airlines gennemgår desuden en række træningsprogrammer godkendt af Turkish Directorate of General Civil Aviation, der er en godkendt myndighed under European Aviation Safety Agency.

 

”Flysikkerhed er vores absolut højeste prioritet. Vi er kompromisløse, når det kommer til kvalifikation og træning af vores flypersonale. Hele flypersonalet bliver løbende grundigt undervist og testet for at sikre, at både deres flyve- og sprogkundskaber er upåklagelige. Turkish Airlines tager enhver tænkelig metode i brug for at sikre, at vores sikkerhedsstandarder lever op til og overstiger luftfartsmyndighedernes krav. Dette er en af årsagerne til, at vi er en del af Star Alliancen og modtager af adskillige priser for kvalitet i flyveoplevelsen”.

 

Turkish Airlines’ piloters gennemsnitlige arbejdserfaring er flere end 10.000 timer for kaptajner og flere end 3.000 timer for en 2. piloter. Selv hvis pilotens testresultater er godkendt i forhold til branchestandarder, er piloten stadig forpligtet til at tage ekstra timer i simulatoren for at leve op til Turkish Airlines egne krav til kvalitet og sikkerhed.

 

Politikens artikler er baserede på anonyme udtalelser fra piloter. Disse udtalelser står i direkte kontrast til den virkelighed, som Turkish Airlines piloter og flypersonale oplever hver dag på arbejde og i den åbne kommunikation blandt kolleger.

 

Turkish Airlines kan fuldt ud afvise Politikens anklager. Piloterne er både kvalificerede og stoler på hinanden. Det er tydeligt, at Turkish Airlines er et åbent og progressivt flyselskab, hvor vi kommunikerer og udvikler os positivt.

Skrevet af Flemming Juul