TV fra Danish Travel Award

Rejsejournalist Anne-Vibeke Isaksen var sammen med et kamerahold blandt de 350 indbudte gæster fra den danske rejsebranche ved uddelingen af Danish Travel Award torsdag i sidste uge.
Det er der kommet et 25 minutters program ud af – det sendes første gang i aften på DK4 kl. 22.30 og genudsendes tirsdag kl. 19 og på fredag, igen kl. 22.30.

 

I programmet vises prisoverrækkelserne ligesom Anne-Vibeke Isaksen interviewede mange af de 20 vindere.

 

På billedet er Anne-Vibeke Isaksen fotografere med Janni Kjær på award-aftenen; Janni Kjær kunne glæde sig over at hendes gamle firma, Spies, vandt prisen som bedste ferierejsebureau og at koncernens flyselskab, Thomas Cook Airlines, landede på flot andenplads – efter SAS – i kategorien Bedste Charterflyselskab.

 

Der var stor interesse for at se, hvem der vandt årets Danish Travel Awards – takeoff.dks artikel i fredags om vinderne havde søndag aften tæt på 2.500 kliks.

Den anden historie på takeoff.dk i fredags om Danish Travel Awards – at konferencier Jes Dorph-Petersen i showets anden del fik besøg på scenen af sin kollega Johannes Langkilde – havde over 700 kliks.

Programmet kan i øvrigt ses via dette link:

http://www.rejseavisen.dk/video/danish-travel-awards-2011.html

Skrevet af Henrik Baumgarten