Tvivl om CPH-passagertal kan fastholdes

For SAS – lufthavnens største kunde – gælder det, at man vil reducere trafikken med 5% til efteråret, mens både Finnair og Sterling nævner, at de har en vigende tendens med hensyn til bookinger. Desuden venter de pres på yield’en fordi der lige nu er en overkapacitet af udbudte sæder.

 

Københavns Lufthavnes adm. direktør Brian Petersen medgiver, at det er svært at øge passagertallet, men siger, at man har taget højde for udviklingen i lufthavnens forventninger.

Den næststørste aktør i Københavns Lufthavn er Sterling, hvor kommerciel direktør Michael T. Hansen siger til dagbladet Børsen, at man kommer til at se en stagnation i passagertallet de kommende år og han fastslår, at den højest mulige fleksibilitet og de laveste omkostninger vil være karakteristiske for de flyselskaber, der kommer bedst ud af kampen om kunderne.

Skrevet af web-redaktionen