Tysker skal redde Malaysia Airlines

Christoph Müller.

Christoph Müller.

FLYSELSKABER: Den afgående koncernchef for irske Aer Lingus skal bringe Malaysia Airlines på ret køl efter et forfærdeligt år, hvor Oneworld-medlemmet mistede to Boeing B777 – dels det stadig forsvundne MH370 og det nedskudte MH19.

52-årige Christoph Müller krediteres for at have vendt Aer Lingus til en succes, hvor han blev koncernchef i 2009. Nu skal han som første udlænding stå i spidsen for statsejede Malaysia Airlines.

Sidste måned fik Malaysia Airlines sit værste kvartalsregnskab siden 2011. Nu skal flyselskabet renoveres for næsten 15 milliarder kr. Det betyder bl.a. fyring af 6.000 af de 20.000 ansatte. Man håber på overskud inden for tre år.

Malaysia Airlines, der er medlem af Oneworld-alliancen, slås bl.a. med det store sydøstasiatiske lavprisselskab AirAsia samt store regionale aktører som Singapore Airlines og Thai Airways.