Ubønhørlig magtkamp i Iberia

Spanske Iberia flyver med løbende underskud. Nu er det en del af IAG-gruppen med British Airways, som har besluttet at starte et lavprisselskab med lavere billetpriser, men også med lavere lønninger til personalet. Kun på den måde mener man at kunne få balance i regnskabet.

 

Iberia Express skal overtage en del af Iberias rutenet med fire Airbus-fly fra 25. marts, men det kommer ikke til at gå stille af.

 

I går besluttede piloternes fagforening i Spanien at strejke i 24 dage de kommende tre måneder, blandt andet udvalgte dage i påsken, indtil ideen om Iberia Express bliver droppet.

 

Der har allerede været 12 dages strejke, men nu er der dobbelt så mange på vej.

Skrevet af redaktionen