Udgifter større end indtægter i DSB

Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren viser nye tal fra Transportministeriet, at udgifterne nu har overhalet indtægterne. Omkostningerne til at køre én passager én kilometer er steget med 11% i perioden fra 2006 til 2010, mens de samlede indtægter overhovedet ikke har ændret sig i de fem år, skriver business.dk.

 

Økonomidirektør Jacob Kjær, som er konstitueret adm. direktør blev overrasket over hvor massivt problemet var, da han tiltrådte for få måneder siden og hvor påtrængende det var, at lave om på det forhold. Han har konstateret, at der i fem år er brugt flere penge, end der er tjent.

 

Han imødeser underskud i år og de kommende år, hvis man ikke lykkes med at få omkostningerne under kontrol.

 

Det understreges, at opgørelsen er renset for engangsposter, som den ekstraordinære nedskrivning på 725 millioner kroner i kølvandet på DSBFirst skandalen i Sverige.

Skrevet af Flemming Juul