Uenighed inden ny SAS-sparerunde

Kun et halvt år efter sparerunden op til Core SAS strategien blev sat i værk, skal man til forhandlingsbordet igen fordi faldende efterspørgsel har kostet selskabet én milliard kroner, skriver business.dk.

 

Sidste gang foregik spareforhandlingerne forholdsvist smertefrit, men det forventes ikke at ske igen. Aktieanalytiker i Jyske Bank, Karsten Sloth, som venter hårde forhandlinger fordi begge parter mener modpartens krav er alt for hårde. Lykkes det ikke at nå til enighed kan det uddybe den økonomiske krise.

 

Flere ansatte mener grænsen for besparelser i personalet er nået og formand for HK Luftfart, Nicolas E. Fischer  siger, at besparelser ikke er en holdbar forretning og at SAS efter flere år i defensiven nu bør komme med en offensiv strategi og starte ekspansion.

 

Dansk Pilotforenings formand Mogens Holgaard ønsker at vente og se, hvad SAS vil spille ud med, men også han er overrasket over at blive kaldt til forhandling kun et halvt år efter starten på Core SAS.

 

Ekspeditionsarbejdernes Klubs formand Bo Nielsen, der repræsenterer SGS (SAS Ground Service), er klar i mælet og kræver visioner på bordet. Hvis der skal skæres yderligere i personalet bliver det sendt til urafstemning.

 

Begge parter betrager forhandlingerne som en hastesag, der skal overstås hurtigst muligt.

 

Skrevet af Flemming Juul