Ukloge kinesere anholdt efter nazi-hilsen

Rigsdagen i Berlin.

TURISME: I Tyskland er det strafbart at benægte nazisternes massemord på bl.a. seks millioner jøder op til 1945. To måske mentalt underfrankerede kinesiske turister anholdt i Berlin for at lave en Heil Hitler.

Det kan i Tyskland koste tre års fængsel at hylde nazismen . Men to kinesiske turister slipper nok med bøder efter de blev anholdt foran det tyske parlament i Berlin for at lade sig fotografere, mens de lavede nazihilsen.

De to mænd blev set af en betjent foran rigsdagsbygningen. De brugte deres smartphones til tage billede med strakte højre arme, skriver dr.dk

”Der er indledt efterforskning,” sagde en talskvinde for politiet søndag.

Tyskland tolerer ikke handlinger, der hylder nazismen, og de to kinesere på 36 og 49 år risikerer at blive tiltalt efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til tre års fængsel.

Nu slap de i første omgang efter at have betalt kaution på ca. 3.700 kr.. Og de slipper formentlig med en bøde. De to muligvis tankeløse kinesere kan forlade Tyskland under myndighedernes behandling af sagen.

Bestemmelserne om at hylde nazisme anvendes ofte i den tyske straffelov mod nynazistiske grupper.