Undgå dårligt vejr

jysk rejsebureauInden man pakker rygsækken, kan det betale sig at undersøge klimaet på de destinationer, man ønsker at besøge.

Oplevelsen kan blive mindre fantastisk, hvis man regner med sol og varme på Bali i januar og i stedet får store mængder regn.

Jysk Rejsebureau har lavet en forbrugerguide til vejret på nogle af de mest efterspurgte, oversøiske rejsemål: ”Mange nordboere tænker generelt på oversøiske lande som varme steder, hvor solen stort set skinner året rundt. Virkeligheden er dog, at de fleste lande har sæsoner, og derfor er det afgjort værd at tjekke vejret, inden rejsen bestilles”, fortæller Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

”Alle lande kan i princippet besøges når som helst, det handler blot om at være forberedt på vejret. Men vil man for eksempel bestige Himalaya, er det rart at vide, hvornår de smukkeste udsigter kan forventes – det afhænger jo alene af vejret, som er klart bedst i marts, april, oktober og november”, siger Niels Amstrup.

Bali, Indonesien: Bedste vejr: maj – sept. Thailand: Bedste vejr: december – april. Sydaustralien: Bedste vejr: november – marts. Nordaustralien: Bedste vejr: april – november. Fillippinerne: Bedste vejr: december  – april.

Malaysia: Bedste vejr: Hele året. Vietnam: Bedste vejr: December – april. New Zealand: Bedste vejr: November – marts. Kina: Bedste vejr: april – maj + september – oktober. Japan: Bedste vejr: April – maj + oktober – november.