United i ny alliancesnak med Continental

Kilder i amerikanske United Airlines bekræftede torsdag, at selskabet har indledt samtaler med konkurrenten Continental Airlines om en mulig alliance. Samtalerne er startet, selvom United Airlines fortsat også taler med rivalen US Airways om en decideret fusion. Disse fusionsforhandlinger ventes at munde ud i et resultat i løbet af kort tid.

 

Det var Continental, der i april måned meldte ud, at man ikke var interesseret i en alliance eller endda fusion med United Airlines, så sent som i sidste måned, men foretrak at stå på egne ben.
Continental er derimod i samtale med American Airlines og British Airways om et tættere samarbejde. Nogen egentlig fusion kan ikke komme på tale med British Airways, på grund af den nuværende amerikanske lovgivning, der forbyder udenlandske selskaber at eje mere end 25 % af amerikanske flyselskaber.

 

De mange alliance- og fusionssamtaler i amerikanske luftfart har især taget fart efter at Delta Air Lies og NorthWest Airlines i april måned offentliggjorde deres fusionsplaner, der vil skabe verdens største flyselskab.

Skrevet af Christian Peschardt