Uoverskuelige rejseforsikringer

Ifølge 24timer fastslår jurist og rejseforsikringsekspert i Forbrugerrådet, Mads Mølgaard Braüner, at man skal holde tungen helt lige i munden, mens man prøver at finde ud af, hvilke forsikringer, man har brug for, skriver jp.dk.

 

Han finder, at specielt de forskellige særdækninger er en sand jungle, hvilket efter hans mening skyldes, at sammenligneligheden er næsten umulig på grund af manglende standarder og det fører til, at mange overforsikrer sig, mens andre havner i et hul i deres forsikring.

 

Brancheorganisationen Forsikring & Pension finder dog ikke kritikken begrundet. Her siger underdirektør Torben Game, at man først vil være sikre på, at det er en standardisering, der er behov for. Han mener, det største problem er, om folk får tegnet forsikring eller ej – og ikke om de tegner den forkerte forsikring.

 

Både Forsikring & Pension og Forbrugerrådet opfordrer til, at gøre brug af den såkaldte rejseforsikringsmåler på forsikringogpension.dk, hvor man kan taste sig frem til de rette ferieforsikringer.

Skrevet af Flemming Juul