Route 66, der løber mellem Chicago og Los Angeles – eller omvendt – har 100-års jubilæum i 2026. Wikipedi-foto: Dietmar Rabich.

USA gør klar til fejring af berømte Route 66

I 2026 kan berømte Route 66 fejre 100-års jubilæum. Som optakt investerer de syv stater, ruten passerer, millioner af dollars i opgraderinger af de 4.000 kilometer fra Chicago til Los Angeles.

Route 66 findes ikke mere i fuld længde, men eksisterer i brudstykker og er stadig USA’s nok mest berømte vejstrækning. Men i hvert fald har den i 2026 jubilæum siden etableringen i 1926.

U.S. Route 66 eller U.S. Highway 66 var en af de oprindelige, originale highways i USA’s nummererede system af highways. Den blev officielt etableret i november 1926, året efter begyndte vejskiltene at skyde op.

Vejens oprindelige strækning startede i Chicago i Illinois og passerede undervejs mod Los Angeles delstaterne Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico og Arizona inden den ender i Santa Monica ved Los Angeles i Californien, en strækning på oprindeligt 3,940 kilometer, fremgår det af Wikipedia.

Og nu skal den ikoniske Route 66 istandsættes, hvor strækningerne stadig findes, på vej mod sit 100-års jubilæum.

Bruger millioner
Ifølge hjemmesiden Travel + Leisure investerer USA’s transportministerium, United States Department of Transportation, og dets Federal Highway Administration (FHWA) nu millioner af dollars på opgraderingen. Det sker i samarbejde med de stater, Route 66 løber igennem via det såkaldte National Scenic Byways Program.

Pengene skal bruges på at udvikle og forstærke dele af Route 66, hvor der er fokus på vejtransport og turismeattraktioner. For eksempel bruger delstaten Oklahoma én million dollars på at øge Route 66 med yderligere et spor og tilføje en to meter bred cykelsti.

”FHWA er stolt over at uddele beløb som støtteordninger til forbedringer af at gøre Route 66 mere sikker, giver nemmere adgang til ruten og dermed styrke blandt andet turist-forretninger langs vejen, herunder med særligt udvalgte smukke vejstrækninger, scenic byways,” siger FHWA’s direktør, Shailen Bhatt og tilføjer:

”Scenic routes er en myriade af muligheder for at opleve USA. National Scenic Byways Program får af samme årsag offentlig støtte fra kongressen, delstaterne og lokale myndigheder.”

 

Relaterede artikler:

Her er USA’s mest besøgte nationalparker

Sælger viden om USA-rejser på abonnement

USA savner flere europæiske turister