Vækst og gode bookingniveauer for SAS

Rickard Gustafson.

SAS koncernens trafik steg med 6,3% i november og antallet af passagerer steg med 2,7% til 2,1 millioner.

På trods af usikkerheden i forbindelse med forhandlingerne om nye kollektivaftaler for det flyvende personale opnår koncernen en trafikøgning på 6,3% i november. De interkontinentale ruter fortsætter med at vokse mere end gennemsnittet med en vækst på 9,9%. Desuden var væksten god på Europa-ruterne. Den totale kabinefaktor faldt marginalt med 0,1 procentpoint i sammenligning med året før.

”November var en dramatisk måned for SAS, og set i det lys, kan vi være godt tilfredse med trafikvæksten. Det er også tilfredsstillende at se den stærke respons på vores priskampagne, som kørte i slutningen af november. At SAS så hurtigt genvinder kundernes tillid, er naturligvis glædeligt”, siger koncernchef

Yielden var 3,1% højere i oktober end året før, samtidig med at RASK steg med 6%. RASK og yield rapporteres en måned senere end trafiktallene.

For november forventer SAS, at yield og RASK bliver på niveau med foregående år.