Vandt rejse til Sydafrika med Hilton

Vinderen af Hilton Copenhagen Airports sommerkonkurrence er nu fundet ved lodtrækning blandt ca. 800 deltagere.

Vivi Lollesgaard, ”Category Manager Perfume” i Gebr. Heinemann Retail, der driver de toldfrie butikker i Københavns Lufthavn, vandt de to flybilletter til Sydafrika med South African Airways.

 

Vivi Lollesgaard er en hyppig gæst på hotellet og havde inviteret kunder til hotellets nye tilbud ”Business Lunch” i Hilton-restauranten Hamlet – Nordic Dining, da hun valgte at deltage i konkurrencen.

 

Fotoet viser Vivi Lollesgaard med Nicolaas Houwert (til venstre), Hilton Copenhagen Airports nye Director of Operations, samt hotellets direktør, Claus Steiner.

 

5-stjernede Hilton Copenhagen Airport fejrede VM-slutrunden i fodbold med en safari- og sydafrikansk-inspireret kampagne ”Oplev Hiltons Big Five”. Kampagnen gav travlhed i hotellets restauranter, bar og spa. Samtidig kunne hotellets gæster se VM-kampene på store fladskærme.

 

I forbindelse med konkurrencen udloddede Hilton Copenhagen Airport i samarbejde med South African Airways to flybilletter, hvor vinderen efter eget valg flyves til Cape Town eller Johannesburg.

 

Hilton Copenhagen Airport åbnede i 2001 som første, og foreløbig eneste, Hilton-hotel i Danmark. Hotellet har 382 gæsteværelser og 29 mødelokaler, heraf 14 i lufthavnens Terminal 3.

 
Hilton Worldwide repræsenterer over 3.500 hoteller i 81 lande og omfatter varemærker som Waldorf Astoria Hotels & Resorts, Conrad Hotels & Resorts, Hilton, Doubletree, Embassy Suites Hotels, Hilton Garden Inn og Hampton Inn & Suites.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten