Var det ulejligheden værd?

refshaleøenMELODI GRAND PRIX: Flere politikere er begyndt at tvivle efter store budgetoverskridelser, som man burde have forudset, men i aftes rullede det hele i gang.

Når man har gamle fabriksanlæg og bygninger liggende i flere år uden at blive vedligeholdt, behøver man ikke at være ingeniør for at regne ud, at der kommer ubehagelige overraskelser undervejs.

Det glemte holdet bag hele Melodi Grand Prix i København tilsyneladende, da man besluttede at rykke hele showet ud på Refshaleøen i det nedlagte skibsværft. Indtil videre er der en ekstra regning på kloak, tag og kabler på godt 20 mio. kr. Hertil komme ekstra sikkerhedskrav på grund af uroligheder i Ukraine.

Fra Herning, som var med i opløbet om arrangementet, har man været bemærkelsesværdigt tavse. Kun har adm. direktør i Messecenter Herning, Georg Sørensen, sagt ”det var i hvert fald ikke sket i Herning med en sådan budgetoverskridelse.”

Til Jyllands-Posten siger den radikale Charlotte Fischer: ”Det er virkelig frustrerende. Men vi sidder i et forløb, hvor der ikke er andet at gøre end at bevilge pengene. Det er som at sidde med en revolver for panden, for vi kan ikke baret trække stikket til det hele.

Da vi gik ind, troede vi, det var billigere end det har vist sig at være. Og vi er jo på ingen måde sikre på, hvad vi overhovedet får ud af det.”

Fra Dansk Folkeparti siger Henrik Thorup til bladet: ”Der er ikke så meget at rafle om. Hvis vi stoppede nu, ville vi blive til grin. Vi har taget proppen af, og vi er nødt til at fortsætte. Så må vi bagefter tage diskussionen og finde ud af, hvad der var galt, og om vi overhovedet skal være med en anden gang.”