Venezuela betaler gæld til seks flyselskaber

399px-PalacioLegislativo2Venezuelas regering oplyser, at man har indfriet sin gæld til seks flyselskaber for at undgå, at endnu flere selskaber skal droppe sine ruteflyvninger til det sydamerikanske land.

Gælden er opstået ved, at regeringen har krævet, at flybilletter skal betales i den lokale valuta Bolivar og samtidig har været meget langsom til at overføre beløbene til de pågældende flyselskaber. Hertil kommer landets rivende inflation på omkring 60% årligt.

Ifølge et skøn fra IATA skylder Venezuela omkring fire milliarder dollar til udenlandske flyselskaber. Nu har regeringen betalt sin gæld fra 2013 til AeroMexico, Insel Air, Tame Ecuador og Aruba Airlines, siger finansminister Rodolfo Marco, mens præsident Nicolas Maduros har betalt 2012-gælden til Colombias Avianca og Lacsa-Taca.

Air Canada droppede for nylig sine flyvninger til Venezuela af sikkerhedsgrunde, mens Alitalia suspenderede sine flyvninger på grund af manglende betaling af gæld, mens flere andre flyselskaber har skåret størkt ned i antallet af flyvninger til Venzuela. Yderligere 20 flyselskaber venter stadig på betaling af deres tilgodehavender.