Verdens 10 hurtigst voksende turistbyer

World Travel & Tourism Council (WTTC) har præsenteret sin nye liste over verdens hurtigst voksende turistbyer, og de ligger alle i Asien.

Tallene viser, at den største vækst findes i kinesiske Chongqing med en vækst på 14%, fulgt Guanghzhou med 13,1%), Shanghai med 12,8% og Beijing med 12%. De øvrige byer på Top 10 er Chengdu med 11,2%, Manilla med 10,9%, Delhi med 10,8%, Shenzhen med 10,7%, Kuala Lumpur med 10,1% og Jakarta med 10%.

Med det globale gennemsnit for vækst på 4% årligt og for Asia Pacific på 5,8%, udplacerer topscorerne klart både de regionale og globale konkurrenter.

Asia Pacific rummer samtidig nogle af verdens største turistbyer. Shanghai, der har en årlig turismeindtjening på 30 milliarder dollars er verdens største fulgt af Beijing med 27 milliarder dollars. Tokyo med 20 milliarder dollars i turismeindtægter ligger på sjettepladsen.i verden.

Shanghai og Beijing står sammen for 21% af Kinas turismeindtægt, mens Tokyo alene står for 18% af Japans.

Den kinesiske succes stammer primært fra indenrigsturisme. 94,5% af forbruget i Chongqing er indenrigs, mens Tokyo henter 11% af indtægterne fra kinesiske turister, hvor Bangkok henter hele 38% fra turister fra Kina.