Vestkysten står stærkest

Det gælder både for de udenlandske og de danske feriegæster og det er Varde Kommune, der er det største trækplaster med 89.500 udlejede sommerhus-uger sidste år ifølge Danmarks Statistik, skriver epn.dk. Det svarer til 17% af samtlige udlejede sommerhus-uger i Danmark.

 

Lige i hælene på Varde Kommune følger en anden vestkyst-kommune, nemlig Ringkøbing-Skjern Kommune med 88.800 udlejede sommerhus-uger, mens tredjepladsen indtages af Hjørring Kommune med 26.600 udlejede sommerhus-uger – hovedsageligt på Vendsyssels vestkyst.

 

Det var især uge 30, der var mest efterspurgt og selv om tyskerne havde en nedgang på 4% var det stadig dem, der stod for størstedelen af de udlejede feriehus-uger – her var det især uge 33, der var populær. Svenskere, nordmænd og danskere foretrak Nordjylland, mens tyskere og hollændere valgte at prioritere Sydjylland højest.

  

Skrevet af Flemming Juul