Vi vil vise Danmark

B&W hallerne i dag.

B&W hallerne i dag.

Der bliver billeder fra hele Danmark, når Melodi Grand Prix løber over skærmen det meste af en uges tid i maj med 37 lande som deltagere.

Det kan godt være, at der i Jylland er en vis bitterhed over, at årets store internationale Melodi Grand Prix blev placeret i København, men begivenheden vil også blive brugt til at reklamere for hele landet med udpluk fra noget, vi kan være stolte af.

Således siger manden bag det store show fra DR, Jan Lagermand Lundme 100 dage før, det hele løber af stablen i Eurovision Song Contest fra de ombyggede B&W haller i BT:

”Vi vil ikke lægge skjul på, at vi er i Danmark. Vi vil vise noget af vores kultur og vores skønne land.” Hertil kommer de mange indslag, som de 37 lande selv vil producere, når de kommer til Danmark.

Chefen for hele det praktiske arrangement fra Eurovision, nordmanden Ola Sand, roser for det dristige valg med B&W hallerne frem for sikre valg som Boxen i Herning eller Parken i København.