Hvad hedder Hiltons bonusprogram, som alle kan blive medlem af? Kan du svare på det, er der en chance for at vinde en overnatning for to på 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport – endda i selveste den store præsidentsuite. Og morgenmad er med i gevinsten.
Baggrunden for tilbuddet er, at Hilton Copenhagen Airport forleden inviterede 170 tætte samarbejdspartnere til forpremiere med mad, drikke og popcorn på den nye George Clooney-film, Up in the Air, hvor der er stor reklame for Hilton og andre firmaer.
’Product placement’ er meget tydeligt i ’Up in the Air’, en hverdagsfilm med George Clooney i hovedrollen. Ingen kan være i tvivl om, at han på sine rundrejser i USA flyver med American Airlines, kører i biler fra Hertz og bor på Hilton-hoteller.
Hilton Copenhagen Airport synes, at Stand By’s læsere også skal prøve at bo som en Hollywood-stjerne – derfor konkurrencen. Du skal blot udfylde kuponen i den netop udkomne udgave af Stand By (side 50). Kuponen skal være modtaget senest 19. marts.