Vinterpels i Tivoli

”Vi glæder os til vise nogle pelsprodukter, som folk normalt ikke ser”, siger Torben Nielsen, direktør i Kopenhagen Fur. Nogle af de ansatte rundt om i parken bliver iklædt pelse og mellem jul og nytår vil værelserne på Nimb være udstyret med pelsklædte møbler, puder og tæpper og i restauranten iklædes stempelkaffekanderne pelsvarmere.

 

Aftalen giver Tivoli et millionbeløb til investeringer og produktudvikling i juletiden.

 

Tivoli har flere sponsorer – blandt andre Royal Unibrew, Skoda, Dong Energy og Audi og en række fonde støtter de kulturelle aktiviteter. Det gælder for eksempel Den Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Skrevet af Flemming Juul