Virgin Atlantic åbner feeder-net

Det interkontinentale flyselskab vil åbne sit regionale flyselskab, ’Little Red’, med start den 31. marts.

Det nye flyselskab, der vil benytte fire Airbus A320, som man leaser af Aer Lingus, vil gennemføre 26 daglige flyvninger mellem London Heathrow og Manchester, Edinburgh samt Aberdeen.

Virgin Atlantic starter ruterne på baggrund af de slots i Heathrow, som British Airways blev tvunget til at opgive for at bevare konkurrencen på britisk indenrigsflyvning da International Airlines Group, IAG, overtog bmi fra Lufthansa.