Virgin lukker flyselskab

Virgin Atlantic Airbus A320 little redFLYSELSKABER: Virgin Atlantic indstiller næste år flyvninger med Little Red, der har madet passagerer fra Skotland til selskabets langruter fra Manchester og London Heathrow. Til gengæld åbner Virgin Atlantic nogle USA-ruter fra Skotland,

Little Red åbnede for to år siden – flyvningerne foretages af irske Aer Lingus på vegne af Virgin Atlantic. Sir Richard Branson ejer 51 pct. af Virgin Atlantic, amerikanske Delta Air Lines har resten.

Lukningen af Little Red begrundes med, at selskabet ikke har bidraget til Virgin Atlantics indtjening. Little Red vil stoppe mellem London Heathrow og Manchester til marts, mens ruterne til Heathrow fra Edinburgh og Aberdeen indstilles et halvt år senere, skriver Reuters.

Little Red åbnede i marts sidste år efter British Airways overtog British Midland – Virgin Atlantic ønskede et alternativ til BA mellem London og Skotland.

Fra Manchester flyver Virgin Atlantic til Orlando, Barbados og Las Vegas ligesom der næste sommer kommer rute til Atlanta, Deltas hovedlufthavn.

Fra Skotland fortsætter Virgin Atlantic næste sommer ruten mellem Glasgow og Orlando ligesom der kommer en ny rute fra Skotlands største by til Las Vegas. Omvendt lukker Virgin Atlantic sine langruter, til Tokyo, Mumbai, Vancouver og Cape Town.