VisitDenmark bag EnergyTours

Det sker frem mod, under og efter FNs klima-topmøde i København næste år. Samarbejdet sker under navnet EnergyTours og har en fælles website, EnergyTours.dk.

 

Klimakonferencen giver de danske klima- og energiteknologiske løsninger et enestående udstillingsvindue. Det er en stor mulighed for de danske forskningsmiljøer til at fremvise kompetencer og sikre ordrer.

 

Besøgene af de udenlandske delegationer er en omfattende opgave, og EnergyTours skal sikre, at alle kræfter i Danmark arbejder sammen om at give de besøgende de rigtige programmer og et godt ophold. Det ventes, at hundreder af topchefer, teknikere, forskere, politikere, embedsmænd og pressefolk vil besøge Danmark i forbindelse med klimakonferencen.

 

Klimakonsortiets EnergyTours-sekretariat vil koordinere besøgsaktiviteterne i forhold til konsortiets ejerkreds – DI, Dansk Energi, Landbrugsraadet, Vindmølleindustrien og Dansk Byggeri – og i forhold til ministerier og styrelser. Samtidig vil EnergyTours aktivt invitere en række af verdens vigtigste aktører på klima og energi til Danmark.

 

VisitDenmark vil i samarbejde med bl.a. Danmarks Rejsebureauforening opbygge et EnergyTours-netværk af incoming turoperatører, der på det praktiske plan i stor udstrækning vil arrangere de faglige besøg. EnergyTours-netværket får status af preferred partners for Klimakonsortiets EnergyTours-sekretariat.

 

Skrevet af Flemming Juul