Widerøe tredobler resultatet

Adm. direktør i Widerøe, Lars Kobberstad, er særdeles godt tilfreds med resultatet.

”Vi kan konstatere, at omkostningskontrollen og besparelserne fungerer. Samtidig er der nu et godt rejsemarked i Norge, og det betyder at vi nu har 11 kroner i overskud for hver hundredlap vi får ind. Det er en god margin i flybranchen”.

Widerøe har forøget passagertallet med 27% i forhold til første halvår sidste år.

 

På trods af de fine resultater er Kobberstad optaget af at fortsætte tilpasningerne til et konkurrencepræget marked og en krævende fremtid.

”Vi har flere omlægninger på vej i Widerøe, selv om vi er kommet et langt stykke af vejen. Alle dele af Widerøes virksomhed går nu positivt, men vi ved, at der kommer tider, som er mere udfordrende for branchen, og de tider må vi være forberedte på”, konstaterer Lars Kobberstad.

 

Skrevet af Flemming Juul