I næste uge afvikler den nordiske filial af GSA-virksomheden Aviareps i blandt andet København sit B2B-roadshow for den nordiske rejsebranche. Udstillerne er turistråd, hoteller og flyselskaber.
Med Brazilian Tourist Board og Mauritius Tourism Promotion Agency som sponsorer, har GSA-virksomheden Aviareps mandag til torsdag i næste uge sit nordiske B2B-roadshow for rejsebranchen.
Der startes i Helsinki, på tirsdag er det i København, fulgt af Oslo og Stockholm. Blandt de knap 25 udstillere er turistråd, hoteller og flyselskaber.
Eventet i København har foreløbig tæt på 50 tilmeldte fra rejsebranchen.
De kan blandt andet møde disse udstillere, udover de to sponsorer, også Disneyland Paris, Philippine Department of Tourism, Tanzania Tourism Board, Visit Finland, Visit Dubrovnik, Visit Latvia, Visit Barbados, Hungarian Tourism Agency, Visit Estonia, British Virgin Islands Tourist Board og Costa Brava.
På hotelsiden deltager blandt andet Marriott International, Grand Hotel Bahia del Duque Spain, Vila Gale Hotel Portugal i workshoppen.
Masser af flyselskaber
Fra flyselskabernes rækker er der på workshoppen mulighed for nærkontakt med Air Baltic, Air Europa, Condor, Ethiopian Airlines, Etihad Airways, Royal Jordanian Airlines, SriLankan Airlines og Sun Express samt andre af de i alt 20 flyselskaber, der repræsenteres af Aviareps Nordic.
Ifølge egne oplysninger er tyske Aviareps verdens førende internationale repræsentations-, marketing- og kommunikationsselskab inden for luftfart, turisme, hospitality og oplevelser.
Blandt de flyselskaber, typisk offline, altså uden flyvninger til destinationen, repræsenterer Aviareps i alle eller nogle af de nordiske og baltiske lande, en lang række flyselskaber.
Disse er blandt andet Air Madagascar, Air Namibia, Air Serbia, Air TahitiNui, Caribbean Airlines (Trinidad og Tobago), China Airlines (Taiwan), China Southern Airlines, El Al (Israel), Indigo (Indien), MIAT Mongolian Airlines, Precision Air (Tanzania), Surinam Airways, Tunisair og Ukraine Airlines.
Aviareps-serviceporteføljen inkluderer repræsentation og salg, marketing og kommunikation, forretningsudvikling, it-løsninger og finansielle tjenester. Aviareps har i alt 64 kontorer i 47 lande verden over.
Relaterede artikler:
Kombinerede workshops samlede rejsebranchen