Aviareps skal hjælpe SriLankan Airlines med at øget flyselskabets salg og synlighed i de nordiske lande. PR-foto via Aviareps.

Aviareps lander endnu et flyselskab

Den nordiske filial af GSA-virksomheden Aviareps har fået Srilankan Airlines som ny kunde og skal repræsentere selskabet i Norden. I alt viser Aviareps flaget for cirka 20 flyselskaber.

Aviareps er udpeget af SriLankan Airlines som dets salgsagent i de fem nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Udnævnelsen er sket, oplyser Aviareps, fordi det nationale flyselskab i Sri Lanka i kølvandet på coronakrisen søger genopbygning af sit salg og markedsandele fra det nordiske marked samt synliggørelse på de nordiske rejsemarkeder.

Aviareps skal fungere som general sales agent (GSA) for SriLankan Airlines i de nordiske lande gennem Aviareps teams og kontorer i Norden. Disse er ansvarlige for flyselskabets salgs-, marketing-, reservations- og billetaktiviteter.

”Vi ser Aviareps som en stærk partner til at genskabe forbindelsen mellem de vigtige nordiske markeder og vores vigtigste destinationer – Sri Lanka og Maldiverne,” siger Manoj Gunawardena, chef for SriLankan Airlines i Europa. SriLankan er medlem af Oneworld-alliancen.

Og Tapani Kauhanen, Aviareps nordiske chef, siger i pressemeddelelsen: ”Vi er stolte af udnævnelsen fra SriLankan og den viste tillid. Vi vil bruge vores nordiske teams til at styrke SriLankan Airlines’ markedsposition her i Norden.”

Masser af flyselskaber
Ifølge egne oplysninger er tyske Aviareps verdens førende internationale repræsentations-, marketing- og kommunikationsselskab inden for luftfart, turisme, hospitality og oplevelser. Aviareps-serviceporteføljen inkluderer repræsentation og salg, marketing og kommunikation, forretningsudvikling, it-løsninger og finansielle tjenester. Aviareps har i alt 64 kontorer i 47 lande verden over.

Blandt de flyselskaber, typisk offline, altså uden flyvninger til destinationen, repræsenterer Aviareps i alle eller nogle af de nordiske og baltiske lande, en lang række flyselskaber.

Disse er blandt andet Air Madagascar, Air Namibia, Air Serbia, Air TahitiNui, Caribbean Airlines (Trinidad og Tobago), China Airlines (Taiwan), China Southern Airlines, Condor (Tyskland), El Al, Ethiopian Airlines, Etihad Airways, Indigo (Indien), MIAT Mongolian Airlines, Precision Air (Tanzania), Royal Jordanian, Surinam Airways, Tunisair og Ukraine Airlines.

Relaterede artikler:

Aviareps overtager Ethiopian Airlines i hele Norden

Air France annoncerer tre nye langdistanceruter

Dronningen af dyre luksusrejser runder de 60