Zürich er Europas dyreste hotelby

zürichHOTELLER: Det siger i hvert fald britiske HRS, der har London på andenpladsen og Prag som billigste europæiske by at holde ferie i.

En gennemsnitspris på et hotelværelse siger ikke forfærdelig meget om den egentlig pris, fordi der er meget langt fra suiten og ned til det ringeste dobbeltværelse. Sæsonudsving kan også påvirke meget. Alligevel viser det en trend, og den har britiske HRS offentliggjort for hotelsituationen i 2013.

Ud af denne analyse er Zürich dyrest med en gennemsnitspris på 1.300 kr. for et værelse pr. nat. Lige efter kommer London til 1.090 kr. Billigst er Prag med en snitpris på 525 kr. Men netop her er der klart billigere værelser at få, hvilket de mange skolerejser er et godt bevis på.

Den dyreste by globalt ifølge analysen er New York til 1.404 kr. pr. værelsesnat. Selv et fire stjernet pænt hotel på Manhattan løber let op i nærheden af 2.000 kr. på visse årstider. New York havde sidste år en stigning på 10 procent i hotelpriserne. Rio de Janeiro kommer her ind på andenpladsen med priser til 1.350 kr. i følge HRS listen.

Modsat gik det for Tokyo, hvor der var et fald i hotellernes prisniveau på hele 19 procent. Nu til ca. 990 kr. pr. nat. Også i Mumbai, Shanghai og Buenos Aires var der fald i gennemsnit på en halv snes procent.