“Jeg havde forud for Air Greenlands generalforsamling torsdag udtalt min bekymring for en decideret politisk udskiftning i vores bestyrelse. Nu er generalforsamlingen afholdt, og jeg må med glæde æde nogle af min ord i mig igen, ” sagde Michael Binzer i aftes.
“Det lykkedes nemlig at få Bjarne Eklund med faglig kompetence og indgående branchekendskab ind i flyselskabets bestyrelse. Det glæder mig oprigtigt, og jeg byder ham hjertelig velkommen, ” fortsætter Binzer.
Seneste medlem af bestyrelsen med faglig kompetence var Susanne Larsen adm. direktør i SAS Danmark, men hun trådte ud, da SAS meddelte, at man vil sælge sin andel.
Bjarne Eklund er også formand for Grønlands Turistråd og vil på den måde forbinde flytransporten med turismen. Noget andre lande kunne lære meget af. Han har 32 års erfaring i international luftfart i Lufthansa og brasilianske Varig og syv år i dansk turisme som både formand og adm. direktør.
-ejv

STANDBY.DK Nyt om rejser

