Cimber starter otte ruter for SAS

Fra vinterprogrammets start i oktober skal Cimber Air flyve i alt otte europæiske ruter for SAS, som dermed sikrer et udbygget rutenet ud af København med mindre fly end selskabet selv råder over. De otte ruter bliver til Newcastle, Aberdeen, Lyon, Västerås, Klaipeda og Steczin. Desuden kommer to nye ruter til, som endnu ikke er fastlagt.
Ifølge direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen, er det målet med de nye ruter at feede flere passagerer til København, hvorfra de så kan flyve videre med SAS’ egne fly. Men de otte ruter, der åbnes med Cimber Air som operatør, er hver for sig for små til, at SAS kan benytte sine egne, og større fly.
Med de otte nye ruter markerer Cimber Air fortsættelsen af en betydelig ekspansion. For få uger siden overtog selskabet fem ruter fra Maersk Air, og er i fuld gang med at søge efter flere fly af typen CRJ 200, der skal flyve på de nye ruter.

Skrevet af