Air Baltic, der er delejet af den lettiske stat og SAS (47,2 pct.), kom ud af sidste regnskabsår 2007 med endnu et positivt resultat. Der blev transporteret over to millioner passagerer, hvilket var en fremgang på 41 procent, takket være en række nye ruter. De to millioner passagerer blev rundet og markeret i Vilnius, hvorfra der er 19 ruter. Der er 43 fra Riga og tre fra Liepaja.
Belægningen kunne være bedre, men er også i fremgang. Et gennemsnit på 63 procent er ikke prangende, men dog en fremgang på tre procent.
Mere opdaterede tal kommer fra maj, hvor fremgangen fortsætter med et passagertal på 24 procent. I de første fem måneder i år har selskabet transporteret 868.922, eller fem procent mere end i samme periode året før.
Kabinebelægningen var i de første fem måneder 56 procent, og her ligger i hvert fald en udfordring for et selskab med klar vækst.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

