Vind spændende krydstogt

Bella Vista Travel går for alvor ind på krydstogtmarkedet i Danmark.

Hidtil har bureauet på Indiakaj helliget sig den mere eksklusive del med Silverseas Cruises og imponerende Queen Mary 2.



I fremtiden bliver det anderledes. Direktør og indehaver, Jesper Boas Smith: – Selv om der ikke er priskrig, er der noget der ligner, og vi

starter et nyt krydstogtfirma, hvor vi satser på familier og yngre gæster.

Indtil videre hedder det ny selskab Cruise Specialisterne. Vi skal med de to selskaber skabe en klar profilering over for kunderne og over for rejsebureauerne.

Hovedopgaven bliver at markedsføre rederier, og vi agter at invitere et antal rejsebureauer til et samarbejde. Vi tilbyder support til markeds-føring, men bureauet skal også være parat til at investere i medarbejdernes uddannelse, siger Jesper Boas Smith.

Samtidig introduceres et nyt europæisk rederi MSC Cruises, der blandt andet har erhvervet et antal skibe fra det tidligere Mistral Cruises. Et af

skibene M/S Rhapsody skal have København som base i hele sommersæsonen.



Her og nu udfordrer Take Off Weeklys læsere: Find på et godt navn til det ny selskab og vind et krydstogt ved senest 4. juni at sende dit forslag. Let, mundret og husk, at det er et krydstogtselskab, som går bredere ud og vil

lære flere danskere at tage på krydstogt.

Primært familier og yngre gæster, men det gør jo heller ikke noget, det starter med et bogstav tidligt i alfabetet med tanke på telefonbogen.

For at blive den endelige vinder skal navnet godtages af Bella Vista Travel.



Send dit forslag på mail til info@takeoff.nu

senest 4. juni, mrk. “cruisenavn”, og vi offentliggør den eventuelle vinder i Take Offs magasinudgave 15. juni.



Prøv nu bare!


















Skrevet af