Ryanair får sandsynligvis opstartstøtte i Billund

Det er sandsynligt, at Ryanair i Billund får opstartstøtte i henhold til EU-lovgivningen om start af nye ruter. En sådan støtte må gerne gives i et år, hvis der ikke er andre selskaber, der flyver på ruten. En regel der kom for at sikre udviklingen af regionale lufthavne og konkurrencen i det hele taget. Den gælder for mindre lufthavne, for eksempel ikke for Københavns Lufthavn, der kommer ind i et andet regelsæt.



Officielt er der intet oplyst fra Billund om, hvilken aftale der er indgået med Ryanair, men det er næppe sandsynligt, at lufthavnsdirektør Jørn Krab Jørgensen, der har været en meget hårdt kritikere af Ryanairs aftale med Esbjerg Lufthavn, har indgået illegale aftaler. Hans eneste udsagn er “at alle andre også kan få samme ordning” – formentlig underforstået, at de flyver på ruter, hvor ingen andre i dag flyver.



Sterling vil gerne have en forklaring. Statens Luftfartsvæsen har intet hørt fra Billund. SAS er fortsat utilfreds med Sterlings aftale i Aalborg, for den del der angår ruten til København. Aftalen til Malaga og London opfylder antageligt opstartreglen.



I dag er det sidste dag med afstemning om troen på Sterlings satsning. Stemmetallet har passeret 1100 og i morges var stillingen uafgjort. Der er slut i aften.


Skrevet af