Her er Danmarks ti største rejsebudgetter (opdateret)

Men en sådan kan Take Off i dag afsløre – sammenstykket med hjælp fra eksperter i rejsebureauer (dog ikke de, der håndterer de store firmaer – de har munden hermetisk lukket), virksomheder og brancheanalytikere.



Heller ikke Danish Business Travel Association, netværksforeningen for de danske travel managers har en sådan liste.

”En sådan analyse findes ikke; hvor meget der købes rejser for er ikke noget, man ytrer sig om,” lyder det fra DBTA, hvis 50 medlemsvirksomheder køber erhvervsrejser for ca. 1,5 milliarder kr. om året.



Eftersom firmaerne ikke oplyser sine rejsebudgetter, er beløbene cirkatal fra eksperterne og omfatter kun transport som fly- og togbilletter, ikke hotel mm.

Tallene dækker, hvad virksomhederne køber rejser for i Danmark – AP Møller-Mærsk køber fx rejser for 400 mio. kr. i Danmark, men for ca. to milliarder kr. på verdensplan.



I parentes navnet på det erhvervsrejsebureau, der betjener virksomheden.



1) Det offentlige (staten, regioner, kommuner), 400 mio. kr. (Rejsebureau: CWT)



2) A.P. Møller – Mærsk, 400 mio. kr. (BCD Travel)



3) Novo Nordisk, 200 mio. kr. (CWT)



4) Vestas, 120 mio. kr. (BCD Travel)



5) Carlsberg, 70 mio. kr. (CWT)



6) Siemens, inklusiv vindaktiviteter, 60 mio. kr. (American Express)



7) Danfoss, 60 mio. kr. (BCD Travel)



8) FLSchmidt, 60 mio. kr. (Hogg Robinson Group)



9) Danske Bank, 60 mio. kr. (American Express)



10) Grundfos, 60 mio. kr. (American Express)



De 5 sidste på Top 10-listen har alle en anslået omsætning på ca. 60 mio. kr. og er i den rækkefølge, eksperterne vurderer størrelsen på deres rejsekonti til.



Som nævnt er omsætningen hos de danske erhvervsrejsebureauer ca. 6 milliarder kr. om året. Men der rejses for skønsmæssigt 10 milliarder kr. om året.

De fire resterende milliarder kr. er omsætning, hvor virksomhederne bestiller direkte hos f.eks. flyselskabet.



Den danske rejsebranche omsætter årligt for over 22,5 milliarder kr. – her af sælges erhvervsrejser via bureauerne for mindst 6 milliarder kr.





HB

Skrevet af