Håber SAS snart er tilbage på fuldt trafikprogram

”Det glæder mig med de nye fly, som bl.a. kan flyve hurtigere end de gamle Q400. Jeg håber SAS snart er tilbage på fuldt trafikprogram,” lyder en kommentar fra Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, til nyheden fra SAS i dag om de nye flykøb.



Da Q400-flyene i efteråret røg ud af SAS’ trafikprogram mistede SAS næsten en tredjedel af sine flysæder.

De blev bl.a. erstattet af indlejede fly fra andre selskaber. Og ikke alle disse, har Lars Thykier været lige imponeret over, når der sammenlignes med SAS’ egen kvalitetsstandard.



”Det er nok bedst, at jeg ikke nævner visse af afløserne – men blot konstaterer, at der er stor forskel på det serviceniveau, flyselskaberne leverer. Cimber Air er dog et af de selskaber, der er godkendt som afløser på SAS-ruterne,” siger Lars Thykier til Take Off.



”Når SAS får fyldt op med egne fly, kommer de af med nogle af mere mærkelige selskaber, der flyver for dem i øjeblikket. Og jeg glæder mig navnlig til SAS er tilbage til et fuldt trafikprogram,” siger DRF’s direktør.



HB

Skrevet af