Norwegian satser mere på USA

Det er ikke nemt at få amerikanerne til at holde ferie udenfor Fort USA i denne tid. Derfor prøver krydstogtrederier som Norwegian Cruise Line at øge tilbudene i USA.




NCL har netop offentliggjort, at rederiet fra efteråret flytter ”Norwegian Majesty” til Charleston i South Carolina, der dermed for første gang får et krydstogttilbud.



Skibet skal sejle 24 krydstogter af en uges varighed til det vestlige Caribien i vinteren 2003-04. Krydstogterne med begynder til november med besøg i George Town, Cozumel og Key West.



Fra april 2004 skal skibet sejle caribiske krydstogter med Boston som hjemmehavn.




Norwegian Majesty har plads til over 1.400 passagerer, der kan spise i seks restauranter, gå i teatret, på casino, internetcafé, bruge Spa- og fitnesscenteret ligesom der er et Kids Korner for de yngste passagerer.



Med Charleston betjener NCL 13 havne i USA og Canada, nemlig Baltimore, Boston, Charleston, New Orleans, Philadelphia, Port Canaveral, San Juan, Seattle og Vancouver – og hele året New York, Miami, Houston og Honolulu.



Norwegian Cruise Lines ni skibe sejler til over 140 havne over hele verden – læs mere på nettet: no.ncl.com

Skrevet af