Kommentaren/Spidsen

Når Islands samfundsøkonomi her i landet – og ikke mindst i rejsebranchen – pludselig er blevet interessant for medierne, skyldes det jo nyslået islandsk interesse i alt fra flyselskaber, stormagasiner, banker, elektronikkæder og ejendomsselskaber. Men rolig nu: skulle den islandske økonomi kollapse, betyder det trods broderfolkets fremmarch ganske lidt i den samlede danske samfundsøkonomi.



Det ville i givet fald højest efterlade en krusning.



Men faresignalerne er alvorlige:



¤ det islandske finansministerium har ikke kunne sælge for 430 mio. danske kroner. Investorerne forlanger for høje renter (mere end dobbelt så høj som ved en tilsvarende dansk), fordi de ikke tror på den islandske økonomi.



¤ kursen på den islandske krone er i frit fald (minus 20 procent på et år!)



¤ Lønningerne er i februar alene steget med 0,6 procent. Det vil svare til ca. otte procent procent. Kraftig inflation lurer.



¤ Antallet af ledige job er fordoblet.



Får det nu betydning for de islandske ejerskaber blandt andet i rejsebranchen?



Kun i tilfælde af de internationale banker, der har ydet lån til de islandske investorer, føler jorden brænde under sig, fordi geyser-økonomien er ude af kontrol, og derfor ikke vil forny lånene, kan det gå galt. Eller hvis ejerne presses af en negativ udvikling af deres aktiviteter på islandsk jord.



Så kan islandske ejere føle det nødvendigt at kvitte ejerskaber.



Men ellers er de islandske investeringer forankret i solide værdier og forretninger, der er på vej til at udvikle sig driftsmæssigt sundt. Helt afhængig af deres nationale forankring. Og endelig kan det jo være – som islandske økonomer peger på – at Danske Bank i deres dommedagsprofetier har overset, at den billige islandske krone vil øge eksporten betydeligt og dermed give et bidrag til en generelt bedre samfundsøkonomi.




































Skrevet af