Nervøst Northwest-personale fik jetfly assistance fra Amsterdam

Der skal ikke meget til, før et kabinepersonale på et amerikansk rutefly går i panik for tiden. I går gik det ud over et Northwest-fly på vej fra Amsterdam til Indien. Nogle passagerer opførte sig mærkeligt, men hvor mærkeligt er ikke rigtigt kommet frem. Senere fandt politiet i hvert fald ingen anledning til at anholde nogen efter, at flyet var vendt tilbage til Schipol Lufthavn.



Adskillige passagerer blev ført til afhøring, men blev alle frigivet igen. Flyet en DC`10 skulle have været til Bombay, men kort efter starten rapporterede kabinepersonalet til cockpittet, at der var uro i kabinen. Kaptajnen bad man om hjælp i Holland, som sendte to F 16 på vingerne, der escorterede tilbage til Amsterdam.



Det hele sluttede uden dramatik, og uden at det eksisterende sikkerhedsniveau blev hævet. Det var første gang siden september sidste år, at der var alarm i Schipol. Dengang var det en falsk meddelelse om en bombe i et British Airways fly.

Skrevet af