”Flyv SAS, hvis du tør,” skrev Ekstra Bladet for nylig på forsiden. “Jeg er dybt forundret, sagen slutter ikke her. At stille spørgsmål ved vor topprioritet, sikkerheden, er uhørt,” sagde pressechef i SAS Danmark, Mikkel Thrane, dagen efter til Take Off.
Og nu tager SAS yderligere til genmæle. I nyt kundebrev, skriver Flemming Jensen (foto), chef for SAS i Danmark, bl.a.:
”For nylig skrev Ekstra Bladet, at SAS presser piloterne så hårdt, at der er fare for flyvesikkerheden. Den har allerhøjeste prioritet, derfor er det meget alvorligt, når der bliver sat spørgsmålstegn ved vores sikkerhed.
Ekstra Bladet hævder, at piloter i SAS arbejder i op til 60 timer om ugen. Det er helt forkert. I SAS flyver piloterne færre timer end loven tillader… Ekstra Bladets historie er helt forkert.
Det ville Ekstra Bladets journalist have fundet ud af, hvis han havde ringet til SAS. Det gjorde han ikke – for så havde der ikke været nogen historie. På den baggrund har vi klaget over Ekstra Bladet til Pressenævnet for brud på god presseskik,” skriver Flemming Jensen.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

