Emirates overvejer køb af Airbus A-350

Emirates er ikke enige med britisk presse, der har skrevet, at det Dubai-baserede luftfartsselskab har bestilt 50 Airbus A-350 – afløseren for A-330. ”Vi har endnu ikke truffet nogen beslutning,” siger John Tome, der er talsmand for Emirates. Ud over A-350 undersøger Emirates også muligheden for at købe Boeings 787 Dreamliner, 777-300ER og 777-200LR ”for at se. Om vi skulle have behov for nogle af dem og i så tilfælde hvor mange,” tilføjede han.

”Emirates har allerede modtaget tre af en ordre på 20 Boeing 777-300ER, men har ikke udelukket, at der kan blive tale om yderligere ordrer,” sagde talsmanden. ”Vi har ikke noget at meddele, og vi ved ikke, hvornår vi har noget at meddelele.”

Tome sagde ifølge den britiske avis The Sunday Times, at Emirates agtede at afsløre selskabets nye megaordre hos Airbus på flyveshowet på Le Bourget i Frankrig i juni. Emirates er allerede den største fremtidige kunde med en ordre på 43 af den kæmpemæssige A-380, der netop har været prøvefløjet for første gang, og som sættes i rutefart til næste år. Et salg af 50 A-350 ville have betydet, at den europæiske Airbus koncern ville have overtruffet sine salgsmål. Flyet er Airbus’ to-motorede langtrækkende våben i kampen mod Boeings brændstofeffektive 787 Dreamliner, som den amerikanske flyproducent sætter sin lid til i håbet om at genvinde førerpositionen i den kommercielle flyindustri.

USA er en bitter modstander af EU’s planer om at støtte A-350 og har truet med at søge voldgift i verdenshandelsorganisationen WTO, hvis EU tillader støtte til projektet, inden de bilaterale forhandlinger er afsluttet.

Skrevet af