Dagens reception

Annelise Dam Larsen begyndte i 1979 som elev hos Vestjysk Rejsebureau, der i 1988 blev til Benns Rejser. Efter en allround rejsebureauuddannelse, specialiserede hun sig i rejser til Australien/New Zealand.



Et af Benns Rejser forretningsområder var samarbejdet med det daværende Skandinavisk Australsk/New Zealandsk Venskabsforening, senere kom Skandinavisk Canadisk Amerikansk Venskabsforening til.



I 1992 blev Annelise Dam Larsen underdirektør i Benns Rejser, og i 1999, i forbindelse med Kilroys overtagelse af virksomheden, adm. direktør.

Som led i rejsebureauets nye strategi skete et frasalg af forretningsrejseafdelingen og en overdragelse af grupperejser inden for undervisningssektoren til Kilroy samt en lancering af det nye firmanavn, MyPlanet.



I 2003 åbnede MyPlanet kontor i Sydney og opkøbte skandinaviens-eksperten Bentours, som er Australiens førende, når det gælder rejser fra Australien til Skandinavien.



MyPlanet har 130 medarbejdere i afdelingerne i Holstebro, København, Gøteborg, Stockholm, Oslo og Sydney og er ejet af den engelske børsnoterede rejsekoncern First Choice, som købte MyPlanet i 2005 for 80 mio. kr.

Skrevet af