Samme bestyrelse i Danmarks Rejsebureau Forening

På DRF’s generalforsamling i sidste uge var der genvalg over hele linien.

Bestyrelsesformand er fortsat FDM travels produkt- og indkøbschef, Jesper Ewald (billedet).



Resten af bestyrelsen udgøres af formændene for de forskellige fraktioner:



Bestyrelsens næstformand er adm. direktør hos Profil Rejser, Jahn Schapiro, formand for pakkerejsearrangørernes fraktion, ATO.



BTO er Busrejsebureauernes fraktion med adm. direktør Thorkild Højvig fra Felix Rejser som formand.



FTO, forretningsrejsebureauernes fraktion, har VIA Travels adm. direktør, Peter Rasmussen, som formand.



ITO, incomingbureauernes fraktion, har adm. direktør Peer Kjær fra Viewpoint som formand – (denne fraktion holder dog først senere bestyrelsesmøde).



LTO, fritidsrejsebureauernes fraktion, har adm. direktør Thomas Elsgaard fra Rejsefeber.dk som formand. Rejsefeber.dk hører under Travelocity Nordic.



DRF har nu 363 medlemmer, hvoraf de 135 er aktive rejsebureauer.



DRF’s generalforsamling blev holdt i Dansk Design Center ved Rådhuspladsen i København – DRF er medlem af centrets virksomhedsgruppe og kan dermed gratis låne lokaler.



HB

Skrevet af