Finnair flirter med tanken om SAS-samarbejde

Konsolidering er nødråbet fra de større europæiske flyselskaber. I Skandinavien står SAS som det nationale symbol på godt samarbejde i mere end 60 år. I yderkanten af Norden ligger Finnair.



SAS har blandet blod med Lufthansa, mens Finnair – lidt naturstridigt- har valgt One World med British Airways som den store spiller,



I dag siger Christer Haglund, senior vicepræsident i Finnair til dagbladet Børsen:



“En af de gode ting ved en fusion ville være at rationalisere ruterne og skære det overskydende fra. På den måde ville vi få en mindre flåde end den nuværende. De nordiske lande vil i fællesskab udgøre et naturligt hjemmemarked. Vi ser gode vækstmuligheder, både til Asien og Nordamerika.”



Finnair-lederen lægger ikke skjul på, at Lufthansa er den værste konkurrent efter de seneste opkøb. Men Lufthansa er til gengæld en meget tæt samarbejdspartner med SAS.



Finnair har 9.800 ansatte og er 56 procent ejet af den finske stat. SAS er delejet af Danmark, Norge og Sverige og har 24.000 ansatte. SAS omsætter for 36 mia. kr. Finnair for 16,5 mia. kr.


Skrevet af