Orkan tvinger krydstogtskibe rundt i Caribien









Det bliver endnu en urolig uge i Caribien på grund af orkan og storme. Som det så ofte er i september. Netop nu er det orkanen Ike, der rammer Cuba og har kurs mod Key West i Florida. Det er en orkan af de hårde oppe i styrke 4 nu og skaber store ødelæggelser på Cuba.



Krydstogtskibene er kraftigt berørt. Ikke sådan at forstå, at de sejler ind i orkanerne. Det undgår de længe forinden, men ruterne lægges om alt efter, hvor det er værst. Netop nu er Bahama, Cuba og den lille ø Turk, hvor bl. a. Holland-America Line og Carnival lægger til, hårdt ramt.



Af ruteomlægninger kan nævnes: Carnival Liberty går til vestlige Caribien i stedet for den østlige. Populært sagt Mexico i stedet for St. Thomas og Puerto Rico.



Det store Liberty of The Seas fra Royal Caribbean, sejlede fra Florida lørdag og ændrer helt rute. Rederiets skibe, som skulle lægge til på Coco Cay, RCCLs helt egen ø i nærheden af Bahamas, får ingen besøg i denne uge på grund af regn og storm.



Netop nu er det held i uheld, at ingen amerikanske skibe må benytte Cuba i programmerne.


Skrevet af