Verdensberømt krydstogtskib på pension

Også Queen Elizabeths forgænger “Queen Mary” er i dag en flydende turistattraktion, som hotel og museum i californiske Long Beach.

Cunard Line indsætter en ny dronning; Queen Victoria med plads til 2.000 passagerer i december i år.



Den 40 år gamle og 70.000 tons tunge luksusliner Queen Elizabeth II (QE2) er solgt for 100 mio. dollars og bliver fra 2009 flydende hotel ud for Dubai, ved verdens største kunstige ø, Palm Jumeirah i Dubai.



QE2 har siden sin søsætning sejlet jorden rundt 25 gange og krydset Atlanten 800 gange (Southampton – New York) og transporteret over 2,5 mio. passagerer.

Skibets danske B%W-motorer har sejlet over ni millioner km gennem årene.

En af de mere specielle opgaver var, da QE2 i 1982 transporterede 3.000 engelske soldater til Falklands Øerne i forbindelse med krigen med Argentina om den engelske øgruppe i Sydatlanten.



Cunard blev grundlagt i 1839 primært for at sejle post mellem England og Nordamerika. Cunard råder i dag også over Queen Mary 2 og til december Queen Victoria med plads til næsten 2.000 passagerer i flåden.



Cunard ejes i dag af amerikanske Carnival, verdens største krydstogtkoncern, som også har rederier som Holland America, Princess Cruises, Seabourn, Costa Cruises og P&O Cruises.

I alt 80 skibe med plads til 149.000 passagerer.


Skrevet af