Turkish Airlines bedst til bagage

Turkish Airlines, Air Malta og Cyprus Airways. Det er i øjeblikket de tre bedste flyselskaber I Europa til at håndtere bagage. 24 flyselskaber, medlemmer af AEA, Association of European Airlines, har indgivet tal for 2. kvartal april- juni 2005. Og den viser, at gennemsnittet for mistet eller forsinket bagage pr. 1.000 passagerer er 11,9.

Omkring 85 procent af bagagen bliver fundet og afleveret til kunden indenfor 48 timer. De tre bedste selskaber Turkish Airlines har 4,1 mistet bagage pr. 1.000 passagerer. Air Malta 4,8 og Cyprus Airways 6,8.De dårligste flyselskaber i undersøgelsen er – rent bagagemæssigt – Lufthansa, nr. 20 med 14,2 mistet bagage pr 1.000 passager, Austrian Airlines nr. 21 med 15,4. British Airways nr. 22 med 15,6. og KLM nr. 24 med 17,3. SAS kommer ind som nummer seks på listen med 7,4 mistet bagage pr. 1.000 passagerer.

I undersøgelsen fra AEA skulle Turkish Airlines tage hånd om 3,5 mio. passagerer.  British Airways havde til sammenligning 11,5 mio. passagerer i samme periode.

Skrevet af