Den danske Discover America-komite skifter formand

Formanden for den danske Discover America-komite, Nicholas Rana, træder tilbage fra årsskiftet. Han er i dag Account Manager for Norden med base på Marriott-hotellet i København.



Men fra årsskiftet bliver han salgs- og marketingsdirektør for Skandinaviens første Renaissance-hotel, et af Marriotts finere varemærker, som åbner næste sommer i det centrale Malmø.

Hotellet får 128 værelser, syv suiter samt fem mødelokaler, tre restauranter, fitnesscenter osv.



Hotellet er led i en større ekspansion de næste fem år. Frem til år 2013 åbner Marriott mindst 15 hoteller i Norge, Sverige og Finland. Danmark må stadig nøjes med sit enlige i København.



Jobskiftet til Sverige betyder, at Nicholas Rana forlader Discover America-komiteen i Danmark, som han blev formand for i januar i år.



Komiteen skal muligvis også have to andre nye bestyrelsesmedlemmer, idet såvel Karen Boye fra Billetkontoret og Georg Mogensen fra Kuoni desværre har mistet deres arbejde i dette efterår.



Discover America i Danmark har generalforsamling 22. januar på den amerikanske ambassade. På generalforsamling skal der bl.a. findes nye medlemmer til komiteen, der har små 30 medlemmer.



Generalforsamlingen begynder kl. 9 og forventes færdig inden kl. 11. Her bliver næste punkt chefen for ESTA, Electronic System for Travel Authorizations, Beverly Good.

Hun vil orientere og debattere med den danske rejsebranche om USA’s nye regler fra 12. januar om, at f.eks. danske statsborgere skal forhåndsgodkendes til indrejse i USA.



Såvel generalforsamlingen som mødet med ESTA-chefen er åbent for alle interesserede i rejsebranchen.



Interesserede skal senest 16. januar tilmelde sig hos Peter Strandby ved den amerikanske ambassade på email-adressen: peter.strandby@mail.doc.gov





HB

Skrevet af