Der var fremgang i passagertal og bedre belægning i SAS-flyene i januar end året før. Til gengæld var der også et fald i gennemsnitsindtægten i december (altid en måned bagud) på 10 procent, men det ventes klart forbedret i januar. Hvilken indflydelse det endte med at få på årsregnskabet for 2005, bliver afsløret i morgen, når SAS holder årsmøde om resultatet.
Den samlede fremgang i januar var på 8,4 procent i passagerer, og trafikken blev ramt med fire til fem procent på grund af pilotstrejker i Danmark og Norge.
Generelt kan det fastslås, at det går forrygende for datterselskaberne og knapt så imponerende for SAS Airlines. men dog fortsat en klar fremgang. Dog ikke på de interkontinentale ruter, hvor der i januar var et fald på godt fire procent.
For SAS Danmark var der stigning på både kabinefaktor og antallet af passagerer på trods af pilotstrejken og aflysninger på grund af vejret. Kun gik det tilbage på indenrigsruterne med 16,3 procent i og med, at SAS lukkede til Billund.
Den største fremgang for SAS i Danmark skete på de europæiske ruter til Rom,Wien, Køln og Lyon, Mere end hver tiende fly var fuldt, hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før.
“Vi har desværre måttet skuffe mange af vore kunder i de januar-dage, hvor vi på grund af vejret og arbejdsnedlæggelser måtte aflyse stort set alt. Når vi lægger det til side , er det tilfredsstillende, at vi fortsætter den bølge af fremgang, vi har redet på siden introduktionen af OneWay 1. september,” siger adm. direktør i Danmark, Susanne Larsen i en kommentar.
SAS aktien faldt over hele linien, især på grund af den lavere yield i december, selvom regnskabsmeddelelsen forventer, at den bliver klart forbedret i januar.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

